Handelsbetingelser hos Marketing Konsulenten
Handelsbetingelser
Konsulentydelserne leveres af:
Marketingkonsulenten ApS
CVR-nr. 42 83 90 43
Frederikssundsvej 274 A 2, 2700 Brønshøj
Betingelserne er opdateret 31/01-2024
1. Tilbud og aftalevilkår
Marketingkonsulentens tilbud er gældende i 14 dage efter datering, hvorefter det automatisk bortfalder, medmindre det rettidigt accepteres.
Ved indgåelse af aftale om Marketingkonsulentens levering af konsulentydelser udarbejdes et kundeaftale dokument /ordrebekræftelse, som i kombination med disse handelsbetingelser udgør parternes aftalegrundlag.
Købers egne handelsbetingelser viger for Marketingkonsulentens aftalevilkår og handelsbetingelser, og Køber kan alene påberåbe sig de i kundeaftale dokumentet og handelsbetingelserne anførte vilkår.
Oplysninger, som Marketingkonsulenten har fremsat mundtligt, på internettet, i brochurer eller andre steder, indgår ikke i aftalegrundlaget.
2. Konsulentydelserne
Marketingkonsulenten tilbyder og leverer konsulentydelser indenfor marketing, hjemmesideproduktion og support, dermed besluttede fagområder, at de i kundekontrakten og handelsbetingelserne anførte vilkår.
Marketingkonsulenten tilbyder rådgivning/sparring/
– Google Ads
– Søgemaskineoptimering
– Meta (Organisk & Paid)
– LinkedIn
– Tekstforfatning
– Hjemmesider
– Konverteringsoptimering af hjemmeside
– Grafisk design
– Billede- og videoproduktion
– Support af hjemmeside
Marketingkonsulenten kan betinge sig adgang til Købers hjemmeside og andet relevant materiale med henblik på at kunne levere konsulentydelserne. Det forudsættes, at Køber medvirker hertil, samt at Køber i øvrigt bidrager med de oplysninger og det materiale, som MarketingKonsulenten anmoder om.
Hvis det mod forventning ikke er muligt at få adgang til Købers relevante materiale, forbeholder MarketingKonsulenten sig at fortsat kunne opretholde sit krav om betaling.
Når konsulentydelserne er leveret og/eller når aftalen ophører, er Køber berettiget til at bringe MarketingKonsulenten adgang til Købers hjemmeside og andet materiale, som MarketingKonsulenten måtte have fået adgang til, til ophør.
Konsulentydelserne leveres hurtigst muligt, dog uden at kvaliteten af ydelserne kompromitteres, ligesom at MarketingKonsulenten bestræber sig på at besvare skriftlige henvendelser hurtigst muligt, men sagsbehandlingstid/længere svartider kan forekomme, særligt i spidsbelastningsperioder. Køber kan ikke gøre krav på at få løst opgaver akut.
MarketingKonsulentens telefontider, hverdage i tidsrummet 8:00 – 16:00.
MarketingKonsulenten gennemfører sine løbende opdateringer og orienteringer til Køber mundtligt via telefon eller online møder, og der udarbejdes som udgangspunkt ikke skriftlige redegørelser/afrapporteringer til køber, som derfor heller ikke kan stille krav herom.
Køber er selv ansvarlig for at levere billede og video materiale til annoncering. Skal MarketingKonsulenten stå for det, er det eksklusivt i aftalen, medmindre dette er tilkøbt i aftalen.
3. Abonnement og opsigelse
MarketingKonsulenten anvender den i kundekontakten beskrevne abonnementsaftale model med en gennemsnitspris på 1.000.- dkk ex. moms i timen og bindingsperiode.
En abonnementsaftale er fra Købers side uopsigelig i bindingsperioden. Abonnementsaftalen fortsætter/fornyes automatisk med en ny tilsvarende abonnementsperiode og bindingsperiode på samme vilkår efter udløbet af den første abonnementsperiode, medmindre Køber forinden opsiger aftalen. Såfremt køber ønsker at opsige abonnementsaftalen, skal opsigelse meddeles skriftligt til MarketingKonsulenten på info@marketing-konsulenten.dk senest 30 dage før abonnementsperioden.
Retten til ejerskab, herunder ophavsret, af elementer som konti, annoncer, billeder, hjemmesidens design, tekster og lignende, overdrages til kunden først efter at hele aftalebeløbet er betalt i sin helhed.
4. Priser og betaling
Medmindre andet er skriftligt aftalt, er gældende priser de i kundekontakten anførte. Medmindre andet fremgår, er alle priser oplyst, ex. moms og omkostninger.
Marketingkonsulenten har ret til med 14 dages varsel at regulere sine priser med virkning for efterfølgende abonnementsperioder.
Marketingkonsulenten tilbyder fleksible betalingsmuligheder. Kunden har valget mellem at betale for hele bindingsperioden forud eller at foretage månedlige betalinger. Ved valg af månedlig betaling, er det en forudsætning, at kunden tilmelder sig leverandørservice. Uanset betalingsmetode, afregner Marketingkonsulenten månedligt forud for én måned ad gangen. Dette indebærer, at køber, inden udgangen af hver måned, modtager en faktura, der dækker honoraret for den kommende måned.
Såfremt Køber rekvirerer arbejde/konsulentydelser hos Marketingkonsulenten , som ikke omfattes af aftalen/abonnementsaftalen, afregnes særskilt herfor med 1.000 kr. ex moms pr. Påbegyndt time.
Marketingkonsulenten betalingsbetingelser er 8 dage fra faktura dato.
Ved forsinket betaling pålægges morarente med 2 % pr. påbegyndt måned.
Ved forsinket/manglende betaling er Marketingkonsulenten berettiget til at standse arbejdet og/eller tilbageholde aftalte konsulentydelser indtil at Køber har betalt.
Manglende betaling efter den fastsatte forfaldsdag vil endvidere kunne medføre, at sagen uden yderligere varsel overgår til inkasso.
5. Misligholdelse og reklamation
Det betragtes som misligholdelse fra Købers side, såfremt Køber ikke som beskrevet bidrager med materiale eller oplysninger, eller såfremt Køber ikke giver Marketingkonsulenten adgang til hjemmeside eller andre systemer/platforme.
Det betragtes som misligholdelse, såfremt Køber udebliver med sine betalinger, hvilket i givet fald berettiger Marketingkonsulenten til at standse arbejdet og/eller tilbageholde aftalte konsulentydelser indtil at Køber har betalt, alternativt er Marketingkonsulenten berettiget ophæve aftalen og rejse krav om den fulde betaling for den resterende del af abonnementsperioden.
Ved mistanke eller konstatering af mangler/ikke-kontraktmæssige forhold, er Køber forpligtet til at reklamere skriftligt straks og uden ugrundet ophold. Køber fortaber retten til at reklamere, såfremt der reklameres senere end 8 dage efter at mistanken/manglen/forholdet er opstået. Marketingkonsulenten har afhjælpes ret og -pligt.
6. Ansvarsbegrænsninger
Marketingkonsulenten yder ikke performance-garanti og kan derfor ikke gøres ansvarlig for manglende eller svigtende resultater/performance i forhold til fx SEO-placeringer, Google Ads eller Facebook. Ved indgåelse af aftale om SEO vil Marketingkonsulenten arbejde for at forbedre købers placering/rating på Google, men Marketingkonsulenten kan ikke garantere bestemte placeringer/resultater.
Marketingkonsulenten er ikke ansvarlig for et eventuelt tab – hverken direkte eller indirekte – følgeskader, driftstab, tab af data og omkostninger til disses retablering og tab af fortjeneste, uanset om dette skyldes simpel eller grov uagtsomhed – som Køber måtte få på grund af eventuel forsinket, manglende eller mangelfuld ydelse.
Marketingkonsulenten er ikke ansvarlig for forsinkelse eller mangler, som skyldes forhold, fejl eller forsømmelser hos tredjemand, såsom hostingvirksomheder eller andre leverandører. I det omfang Marketingkonsulenten har et berettiget krav mod en leverandør, transporterer Marketingkonsulenten dette krav til Køber, og Køber er forpligtet til at rette sit krav direkte mod leverandøren.
Marketingkonsulenten kan ikke afkræves en samlet erstatning og/eller afslag, som overstiger den samlede værdi af købers betalinger i abonnementsperioden.
I det omfang Marketingkonsulenten måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Marketingkonsulenten skadesløs i det omfang, et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser.
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse:
Arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft midler, epidemier og mangler ved leverancer fra underleverandører, eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Den part, som ønsker at påberåbe sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.
Begge parter er berettigede til, ved skriftlig meddelelse til den anden, at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid bliver umulig på grund af nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
Køber kan ikke gøre krav på, at Marketingkonsulenten ikke må samarbejde med konkurrerende virksomheder.
7. Køb af hjemmeside
Ved erhvervelse af en hjemmeside fra Marketingkonsulenten indgås en bindende aftale mellem køber og Marketingkonsulenten. Ved at foretage købet, accepterer køber utvetydigt de fastsatte betingelser i aftalen.
For at sikre en effektiv og rettidig udvikling af hjemmesiden, er det købers forpligtelse at levere alt nødvendigt materiale til hjemmesiden inden for 5 dage efter den indledende konsultation med hjemmesidekonsulenten. Køberen er berettiget til tre omgange af rettelser på hjemmesiden. Skulle køberen undlade at respondere inden for 5 hverdage efter en retterunde, vil hjemmesiden anses for at være endeligt godkendt og vil blive sat live.
Det påhviler ligeledes køberen at fremskaffe og levere alle relevante login oplysninger til tredjepartstjenester, såsom bookinglinks, hosting, webhotel, nyhedsbreve, logo, designmanual mv., som er nødvendige for hjemmesidens funktionalitet og drift.
I forlængelse af købet af hjemmesiden, tilbydes køberen muligheden for at indgå en Supportaftale. Denne aftale er gældende for et år ad gangen og fornyes automatisk, medmindre en skriftlig opsigelse indgives senest 30 dage før den aktuelle aftaleperiodes udløb. For at aktivere Supportaftalen, kræves det, at køberen foretager forudbetaling for hele den aftalte bindingsperiode. Supportaftalen indebærer en ydelse på 10 timers support, som omfatter, men er ikke begrænset til, ændringer af tekster, udskiftning af billeder, opdateringer af plugins, sikkerhedskopiering samt opdateringer af tjenester.
Såfremt hjemmesidehostingen administreres af en tredjepart, påtager Marketingkonsulenten sig ikke ansvar for tekniske fejl, der måtte opstå i forbindelse hermed. Ikke desto mindre vil Marketingkonsulenten, som en del af sin service, yde bistand til undersøgelse af eventuelle fejl og, om nødvendigt, facilitere kontakt til den relevante tredjepart for at adressere og løse sådanne tekniske spørgsmål.
Hvis køberen ophører med marketingaftalen eller ikke har en aktiv supportaftale, vil Marketingkonsulenten afmelde alle licenser, der er tilknyttet hjemmesiden, og overdrage ansvaret samt ejerskabet af hjemmesiden fuldt ud til køberen.
8. Persondata
Marketingkonsulenten kan indsamle persondata hos Køber, herunder navne, adresser, CVR-numre, telefonnumre, e-mailadresser og adgangskoder m.v. i forbindelse med udførelse af arbejdet.
Oplysningerne anvendes udelukkende til gennemførelsen af aftalen og med henblik på at kunne levere konsulentydelser af højst mulig kvalitet. Oplysningerne gemmes mens aftalen er i kraft og eventuelt i en passende periode efter aftalens ophør, men slettes derefter.
Som registreret Køber har du ret til at få indsigt, gøre indsigelse mod behandling, rette og slette den data, som opbevares samt få data udleveret i digital form.
Det er Købers ansvar at sikre, at Købers hjemmeside, profiler på sociale medier m.v. lever op til de krav, som stilles i databeskyttelseslovgivningen, og Marketingkonsulenten påtager sig intet ansvar herfor.
9. Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister og uoverensstemmelser mellem sælger og køber skal afgøres efter dansk og kan indbringes for de almindelige danske domstole ved Marketingkonsulenten Hjemting.